Formålet er, at give kvægbrugere det nødvendige overblik over regler og tilskudsordninger om naturpleje, samt at få plejet flere naturarealer med kvæg, ved at udvikle værktøjer til en målrettet indsats med positivt udbytte for både landmandens bundlinje og naturen.
AP 1: Biodiversitet. Der udarbejdes fokusplaner for naturplejere med kødkvæg som beskriver målsætninger med forvaltningen, naturindholdet og forslag til indsatser samt en naturmanual med forslag til prioritering af naturindsatsen på mælkebedrifter.
AP 2: Rammer for naturpleje. Der arbejdes med alternative faglige løsningsmuligheder inden for de nuværende rammer, der ikke fungerer tilfredsstillende eller udnyttes optimalt, og det vurderes om der er ny faglig viden, der nødvendiggør revidering af gældende regler.
AP 3: Græsningsstrategier. Praktiske erfaringer med forskellige græsningssystemer sammenholdes med nyeste viden om, hvilke græsningssystemer der har den største værdi for biodiversiteten på forskellige typer af naturarealer. Resultaterne sammenfattes i et faktablad til naturplejere og rådgivere.
Effekten af projektet er, at naturplejeindsatsen bliver langt mere målrettet fordi landmænd bliver mere fortrolige med den natur de har og føler sig mere sikre på, hvilke tiltag der gavner naturen bedst og hvad de kan iværksætte af tiltag uden af det giver begrænsninger for deres produktion
Artikel om inditatorer for god naturtilstand - hvad er formålet med naturplejen, og hvordan ser man, om naturplejen virker? Artikel i Magasinet Kødkvæg, november 2019.
Interessen blandt landmænd for at bidrage til en rig og varieret natur er stigende. Tjek her, hvor god din bedrift allerede er for naturen – og få inspiration til at gøre mere.
Der er stor interesse for intensiv rotationsgræsning som virkemiddel i naturforvaltningen, hvilket kan være en del af et såkaldt holistisk managementsystem. Vi ser på de videnskabeligt dokumenterede effekter af intensiv rotationsgræsning på naturen.